Om Eksistens


OM EKSISTENS

Eksistens er en personligt ejet virksomhed med fast tilknyttede samarbejdspartnere samt interne og eksterne undervisere. Virksomheden blev etableret i 2011 og har siden da samarbejdet med et væld af private virksomheder, kommuner, regioner, erhvervs- og professionshøjskoler.


Udgangspunktet er filosofisk, eksistentielt og teologisk funderet. Vores præferencer udspringer af de tanker, man finder hos filosofferne K.E. Løgstrup, Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen, og - ikke mindst - så fylder den sokratiske dialog en del i vores hverdag.


Tilsæt en veludviklet sans for skønlitteratur, musik og lyrik, og du har et nogenlunde billede af, hvordan vi ønsker at møde mennesker i forbindelse med vores arbejde.  

Dannelse er et nøgleord i vores hverdag, og vi tilstræber, at ethvert møde med kunder og samarbejdspartnere altid afvikles begavet, ambitiøst og målrettet. 


Hos os er bevægelse, mod, klarhed og sammenhæng udgangspunktet for enhver opgave. 


Lotte Schlosshauer Frøik 


Udgivelser

  • Fra noget til nogen, forlag: Oceaim. 2019.

  • Education and training of the workforce
    PA MODEL FOR INCREASING STAFF COMPETENCIES IN DEMENTIA CARE THROUGH AN INTERDISCIPLINARY AND CROSS-SECTIONAL CLASSROOM Mette Andresen Mrs *, Nutrition and Rehabilitation, University College Absalon, Naestved, Denmark; Lotte Schlosshauer Frøik Mrs, Social & Health Care College, Nykøbing F
    I samarbejde med University College Absalon 2018.

  • Angst i filosofisk perspektiv Angstforeningen 2004.

Udviklings-, kursus-, vejlednings-, og undervisningforløb for blandt andre (i udvalg):

  • UCSJ Næstved
  • University College Absalon
  • ZBC
  • Erhvervsakademi Sjælland
  • Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis
  • Københavns Erhvervsakademi
  • FOA
  • FGU Lolland/Falster
  • SOSU C
  • SOPU Nordsjælland
  • SOSU Nykøbing
  • SOSU Sjælland
  • Autismecenter Vordingborg
  • Ringsted kommune Social og Sundhedscenter
  • Næstved kommune Center for Socialt udsatte
  • Kalundborg kommune Sundhed og Sygdom
  • Høng kommune
  • Greve Kommune Hjemmesygeplejen
  • Sorø Kommune Sundhed og Omsorg
  • Faxe Kommune Pleje, Handicap og Psykiatri
  • Helsingør Kommune Hjemmeplejen
  • Guldborgsund kommune Hjemmepleje, rehabilitering
  • Vordingborg kommune Hjemmepleje,  rehabilitering
  • Lolland kommune Hjemmepleje, rehabilitering mv.
  • Jobcenter Lolland, Vordingborg og Guldborgsund
  • Bo og Naboskab Lolland
  • Nykøbing Sygehus
  • Psykiatri regional og lokalt
  • Kofoedsminde
  • Kristinehøj
  • Oceaim
  • m.fl. 



MENNESKER OG MENINGER

Lotte Schlosshauer Frøik 

Ejer af Eksistens

Cand. mag. fra KU i dansk med særlige tilvalg i filosofi og teologi 


Facilitator, foredragsholder og underviser med omfattende erfaring inden for kommunal og regional forvaltning,

tværfaglighed,kursusudvikling, vejledning, efteruddannelsesstrategier, tværfaglige og tværsektorielle brancherettede indsatser.


Særlige interesser offentlig forvaltning, virksomhedsledelse, fortolkningspraksis og implementering af filosofisk dialog i hverdagen. 

Amanda Schlosshauer Frøik

Underviser

Sygeplejerske, klinisk vejleder og
studerende ved Arhus Universitet.


Underviser for FADL

Underviser ved Danske SOSU-skoler


Autorisation hos Buurtzorg Nederland og Dedicare A/S Norge.
Frivillig ved AIDS-Fondet


Særlige interesser: 

Diakoni, rehabilitering, palliation, vejledning, 
samfundsvidenskab,offentlig forvaltning, hjemmepleje, etik og filosofisk dialog.

Lad os skabe den bedste hjemmepleje

Af Amanda Schlosshauer Frøik
Sygeplejerske med Buurtzorg-erfaring.

Altinget 2020


For enden af enhver kommunal sygeplejerskes regnbue ligger Buurtzorg-modellen.


Den hollandske hjemmesygeplejemodel er sat i verden for at redde dygtige og pressede sygeplejersker fra at begå omsorgssvigt, der tvinger dem selv ud i stresssygemeldinger.

Derudover handler Buurtzorg om at yde hjemmesygepleje til ældre medborgere med udgangspunkt i den faglighed, som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter uddannes i og med. 


I Danmark har man også fået øjnene op for det geniale i selvstyrende teams, men pionererne når sjældent ud til lufthavnen, før de har forbrudt sig på regel nummer et om ingen ledere.


Fra 2013 til 2015 var jeg ansat hos Buurtzorg som sygeplejerske af to omgange. Som studerende og til sidst som nyuddannet tilflytter.

Jeg lurede hurtigt, at ideen er simpel: Én direktør fortæller sygeplejerskerne, hvilke opgaver de skal løse, og ikke, hvordan de skal løse dem.

Den orden frigiver tid og åbner for faglighed og forebyggelse, fordi sygeplejerskerne har rammer til at løse opgaven, som de vurderer, at den bedst bliver løst.


Teams fordeler opgavernes indbyrdes
Som sygeplejerske indgik jeg i et team på i alt otte ansatte, heraf en til to social- og sundhedsassistenter.


I teamet fordelte vi indbyrdes opgaverne såsom rute- og vagtplanlægning, at køre ud til vores borgere, planlægge temadage og have kontortid med visiterende funktion.

Vi dækkede et område på cirka ti kilometer i diameter og havde et sted mellem 35 til 45 borgere at se til. Ingen leder, ingen mellemleder, ingen administrative medarbejdere.


Vi klarede i teamet alt fra palliativ pleje til toiletbesøg, vi havde tryghedsbesøg hos svært demente borgere, vi passede stomier, hjemmedialyser, sårplejer og medicindoseringer, og vi gjorde det med præcis samme beføjelser, som sygeplejersker har i Danmark.


Adopter hele ideen – eller ingenting


I Danmark har man også fået øjnene op for det geniale i selvstyrende teams, men pionererne når sjældent ud til lufthavnen, før de har forbrudt sig på regel nummer et om ingen ledere.

De står i kø for at sende ledende embedsmænd og formænd for fagorganisationer på pilgrimsfærd til Holland for at se, om ikke vi kan implementere et princip eller to.


Selv er jeg flere gange blevet inviteret til at holde oplæg om mine erfaringer og figurere alkymist, men vores veje skilles altid, når jeg siger, at "enten adopterer I hele ideen, eller også adopterer I ingenting".

Man kan ikke gå halvvejs på at give sygeplejerskerne deres faglige og åndelige frihed tilbage. Man kan ikke insistere på at have en leder til at supervisere en ledelsesfri proces.

Og man kan ikke love sygeplejerskerne, at de får lov til at sætte alle deres kompetencer i spil for så at drukne dem i økonomi og administrative ledelsesbeslutninger efterfølgende. Det er simpelthen noget nonsens.


Ikast-Brande har opdaget omsorgsguldminen

Der er effektiviseret så meget nu, at vi står midt i en autonom afeffektivisering, hvor dygtige fagfolk forlader faget mere eller mindre frivilligt.

Fagorganisationerne har råbt på kernefaglighed så højt og så længe, at de efterhånden kun hører deres eget politiske ekko, når en sygeplejerske fortæller, hvad god sygepleje er.

Taberne er de samme. Det er de syge borgere, som alle sygeplejersker godt ved, hvordan de skal hjælpe, men som de ikke får lov til, fordi lederne peger i alle andre retninger. 

Personligt tvivler jeg ikke på, at Buurtzorg nok skal komme til Danmark. Lokalpleje Danmark i Ikast-Brande har allerede hænderne dybt begravet i den omsorgsguldmine, som jeg aldrig har hørt en sygeplejerske sige, at hun ikke ville være en del af, når jeg fortalte om mine erfaringer.

Før eller siden skal sygeplejerskerne nok få deres fag tilbage. De er ressourcen, og omsorg er ikke en ydelse – omsorg er en hændelse. 

Den demografiske udvikling i Danmark taler for sig selv. Det gør det hav af undersøgelser og forskningsprojekter også, som påpeger manglen på kontinuitet i hjemmesygeplejen og de alvorlige konsekvenser, som det har for borgerne. Utilfredsheden er gældende hele vejen rundt, og alligevel har jeg mere end en gang hørt en leder sige: "Tør vi implementere?" 

Mit svar er altid: Jeg forstår ikke, at I tør at lade være.

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Kontakt os

+45 28 14 62 86


CVR-nummer, 33555504

Følg os