Måden vi arbejder på

Fra praksis til teori

Etik som værktøj - tilgang og metode






Hos Eksistens arbejder vi med værdier, både dem der viser sig i arbejdspladsens værdier og i de individuelle og altså personbundne værdier.


I både små og store virksomheder opstår ikke sjældent uoverenstemmelse mellem arbejdspladsens værdier og de individuelle  værdier.


Etik handler blandt andet om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.



 

Dydsetikken stiller spørgsmålet; hvordan opnås det gode liv?


En dyd er et  moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab.


Etikken tilskrives i sin oprindelige form den græske filosof Aristoteles (384-322 f.kr).



Konsekvensetikken 

tilskrives de to englændere Jeremy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill (1806-1873).


Hvis vi handler konsekvensetisk, handler vi ud fra en vurdering af hvilken konsekvens, det der har størst værdi i situationen




Når vi handler pligtetisk, handler vi med udgangspunkt i den sunde fornuft og den gode hensigt.


Pligtetikken tilskrives filosoffen Immanuel Kant (1724-1804).


Kant opstillede det såkaldt kategoriske imperativ, der lyder: "Handl kun ifølge den maksime, ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov."


Nærhedsetikken tilskrives den danske filosof K.E. Løgstrup (1905-1981), når vi handler på baggrund af nærhedsetikken, tager vi udgangspunkt i de suveræne livsytringer tillid, omsorg og barmhjertighed. 


  

I forlængelse af præsentationen af de forskellige etiske retninger, vælger vi typisk en eller flere etikker ud og arbejder videre med dem.


Fra den position går vi i dialog om virksomhedens dilemmaer  om f.eks. virksomhedens arbejdsmiljø.


Målet er ikke at løse virksomhedens dilemmaer eller måske ligefrem problemer, målet er snarere at kvalificere virksomhedens medarbejdere til at arbejde med etik fra mange vinkler og på den baggrund løse problemerne selv.



 

Fra dilemma  til filosofisk dialog. Med udgangspunkt i den sokratiske dialog går vi refleksivt til værks.


Dialogformen tilskrives filosoffen Sokrates

(469 f.Kr.-399 f.Kr.) og er i moderne form centreret omkring: 


At tænke selv

At tænke sammen

At tænke konkret
At tænke med henblik på sandhed. 


Enhver filosofisk samtales mål er gensidighed, udveksling og dialog imellem deltagerne, men samtidig skal der ske en undersøgelse af ens egne tanker.

 

Vi stiller mange spørgsmål med henblik på refleksion over de levede erfaringer deltagerne i dialog har. 


Når vi er færdige er i blevet mere sikre men i samme bevægelse er i også blevet mindre skråsikre. 

Eksistentialistisk etik tilskrives blandt andre filosoffen Søren Kierkegaard (1913-1955).


I den gren af filosofien er menneskets eksistens udgangspunktet for en forståelse af mennesker. Det handler ikke om, hvad mennesker er, men hvordan mennesker eksisterer. Eller sagt på en anden måde, hvordan engagerer mennesket sig i tilværelsen? Grundbegreberne i den retning handler om frihed, vilje og valg. 


Diskursetik handler om kommunikation og tilskrives

Jürgen Habermas (1929-). Mennesker bliver påvirkede af hinanden og diskursetikken fokuserer på, hvordan man gennem oprigtig samtale og argumentation, kan tage den bedste etiske beslutning. Ideen er, at værdierne skal gøres synlige i forbindelse med samtale. 



Copyright @ All Rights Reserved

Eksistens ved  Lotte Schlosshauer Frøik

CVR-nr: 33555504